BIRGITTE KRISTENSEN
  • Forside
  • Clairvoyance
  • Telepati med dyr
  • Naturterapeut
  • Husrensning
  • Succes historier
    • Min historie
    • Presseomtale
    • Nyhedsbreve
  • Priser
  • Kontakt
  • Blog

At sige ja, til at komme hjem til sig selv

11/14/2015

1 Kommentar

 
                                                Kanalisering d. 10/11-1
Kære Alle…

Oftest er det sådan, at når man føler sig længst væk fra sig selv og verden, er det der man er tættest på.

Kender
du det ordsprog der hedder, at man kan ikke kan se skoven for bare træer?
 
Sådan er det også med jer mennesker. Det er når I slipper kontrollen og siger ja til at gå vejen tilbage til jer selv, til den inderste kerne, essensen om I vil, at der for alvor begynder at ske noget i jeres udvikling. Det fordrer et stort og klart rungende JA fra din side af. Så højt og klart at vi her fra den anden side kan høre det, for først dér kan vi komme dig til hjælp. Sådan rigtig for alvor. Først dér ved vi, at du mener det og ikke kan udholde at gå lidelsesvejen mere.
Ikke sådan at forstå at du nu vil slippe for alle sorger og bekymringer, s
let ikke… Men det betyder, at du nu vil opleve en anden tilgang til disse udfordringer som er en del af det jordiske liv.

Den bedste måde at udtrykke det på er vist, at du ikke længere vil tage det personligt, når du møder udfordringer. Du vil blive i stand til at betragte dem med en afstand der gør, at du meget bedre vil kunne se objektivt på dem, og uden dine følelser bliver udgangspunktet for dine beslutninger og holdninger til dig selv og din omverden, vil du fremover kunne vurdere og analysere dig frem til de rigtige beslutninger for dig.

At være tæt på sig selv og dog føle sig langt fra er et paradoks. Det kan være svært at forstå midt i processen.
Men vid, at det er præcis sådan processen er, og at du inden længe kommer ud på den anden
side med en helt anden tilgang til dig selv og det liv du lever. Du vil opleve at dine værdier ændrer sig, måske specielt i forhold til relationer og materielle ting. Der vil dukke nye ting op i dig, og du vil tænke: ”Hov! Hvor kom det fra?” Måske vil du ligefrem begynde at føle behov for stilhed og søge tid til indre refleksion, hvor du ellers plejer at have ”travlt” med ydre gøremål. Det kan godt føles som en stor forandring, der kan være svær at implementere i dit liv lige pludselig. Det kan være en stor omvæltning, og der skal sikkert også findes noget mod frem til det.
Kære dig, vid at du er på rette vej, og hav tillid og mod til at forsætte med at gå vejen.

Vi her fra den anden
side er med dig. Og husk: Jo mere du siger ja højt og tydeligt i et klart og enkelt sprog, jo nemmere er det for os at hjælpe dig og guide dig frem til målet.

Jeg takker for kontakten og lukker hermed af igen. Tak for denne gang og på genhør i næste uge.

1 Kommentar

Hvordan man bliver den bedste udgave af sig selv. 

11/2/2015

0 Kommentarer

 
Godmorgen, kære ven. Så er det igen tirsdag morgen kl. 8.30.

I dag skal vi tale om, hvordan det bliver muligt for dig at blive mere dig selv, sådan at du kan stå frem som den bedste udgave af dig.
Vi ved der er mange i denne tid, der går og længes efter at blive mere ærlige i
deres væsen, sådan forstået at de herigennem har mulighed for at slappe af og være sig selv i alle situationer de møder på deres vej.

Det kræver at I tør gå ind og mærke hvem I er indeni og blive i stand til at udtrykke det, så I ikke holder jer tilbage i situationer, som I ellers kunne være bekymrede for kunne blive ubehagelige at være i, hvis I ikke tilpassede jer situationen.

Det allerbedste du kan gøre, når du er ved at lære at stå 100% ved dig selv, er at blive stille i dit indre. Det ved vi godt kræver en hel del øvelse, det er der ingen tvivl om. Men hvis du virkelig ønsker at blive 100% dig selv, er det første skridt at begynde at øve dig. Der er flere teknikker til det.

Her følger nogle gode råd til at komme i den retning:

Det første råd er at beslutte med dig selv hvad vil du; altså sætte dig et mål, både for det fysiske og det mentale område. Uden mål er det næsten umuligt at mærke om der sker forandringer og vide i hvilken retning du skal gå for at nå derhen hvor du gerne vil.

Mærk efter i dig selv, hvad det er du virkelig ønsker dig. Her i vores tilfælde, hvor det er at turde stå 100% ved dig selv, er det godt at vide, hvorfor du ønsker dig det og hvad det gør ved dig, når du ikke står 100% ved dig selv.

Mærk og tænk igennem hvilke konsekvenser det har for dig, når du ikke er 100% ærlig over for dig selv.

Spørg dig selv, om det er ok for dig. Eller om det måske tager noget af din kreativitet og livsglæde fra dig, så du går og bliver vred, bitter, indebrændt, skuffet eller føler dig som en martyr. Eller noget helt andet som du ikke bryder dig om eller som tager din energi. Det kan være meget stressende ikke at kunne sige til og fra, at være i en situation der ikke er ønsket, hvor du føler dig magtesløs eller ikke bliver hørt og anerkendt.
 
Eller der slet og ret bliver taget beslutninger hen over hovedet på dig, også nogle der har direkte indflydelse på din situation.
 

Kære ven, er det det du ønsker, eller vil du det gerne anderledes?
Så er der kun én vej, og det er ind i dig selv og lære at være modig nok til at sige til og fra og turde risikere, at du bliver upopulær for det du siger. Men sådan går det ofte slet ikke. Tit fremkalder det respekt at give udtryk for en ærlig og personlig holdning, og når den udtrykkes på en ærlig og objektiv måde, er det ofte ikke konfliktskabende.
 
Prøv det af. Vi her fra den anden side vender tilbage med mere senere.

Tak for jeres interesse, og held og lykke med jeres nye måde at være i verden på.
Jeg takker for ordene og sender det jeg her har modtaget til korrekturlæsning, inden du får det…

0 Kommentarer
    Billede

    Forfatter

    Clairvoyant Birgitte Kristensen
    Kanalisering
    Blogger

    Arkiver

    September 2018
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2015
    Oktober 2015

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Birgitte Kristensen
Mosevej 140
4300 Holbæk
Tlf: 23804557
CVR: 27770533
mail: kontakt@birgittekristensen.com
www.birgittekristensen.com

    TILMELD DIG NYHEDSBREV

    ved tilmelding får du nyheder om arrangementer, tilbud mm hos Birgitte Kristensen
Tilmeld
Copyright Januar 2021 All rights reserved af Birgitte Kristensen
  • Forside
  • Clairvoyance
  • Telepati med dyr
  • Naturterapeut
  • Husrensning
  • Succes historier
    • Min historie
    • Presseomtale
    • Nyhedsbreve
  • Priser
  • Kontakt
  • Blog