Godmorgen, kære ven. Så er det igen tirsdag morgen kl. 8.30.
I dag skal vi tale om, hvordan det bliver muligt for dig at blive mere dig selv, sådan at du kan stå frem som den bedste udgave af dig. Vi ved der er mange i denne tid, der går og længes efter at blive mere ærlige i deres væsen, sådan forstået at de herigennem har mulighed for at slappe af og være sig selv i alle situationer de møder på deres vej. Det kræver at I tør gå ind og mærke hvem I er indeni og blive i stand til at udtrykke det, så I ikke holder jer tilbage i situationer, som I ellers kunne være bekymrede for kunne blive ubehagelige at være i, hvis I ikke tilpassede jer situationen. Det allerbedste du kan gøre, når du er ved at lære at stå 100% ved dig selv, er at blive stille i dit indre. Det ved vi godt kræver en hel del øvelse, det er der ingen tvivl om. Men hvis du virkelig ønsker at blive 100% dig selv, er det første skridt at begynde at øve dig. Der er flere teknikker til det. Her følger nogle gode råd til at komme i den retning: Det første råd er at beslutte med dig selv hvad vil du; altså sætte dig et mål, både for det fysiske og det mentale område. Uden mål er det næsten umuligt at mærke om der sker forandringer og vide i hvilken retning du skal gå for at nå derhen hvor du gerne vil. Mærk efter i dig selv, hvad det er du virkelig ønsker dig. Her i vores tilfælde, hvor det er at turde stå 100% ved dig selv, er det godt at vide, hvorfor du ønsker dig det og hvad det gør ved dig, når du ikke står 100% ved dig selv. Mærk og tænk igennem hvilke konsekvenser det har for dig, når du ikke er 100% ærlig over for dig selv. Spørg dig selv, om det er ok for dig. Eller om det måske tager noget af din kreativitet og livsglæde fra dig, så du går og bliver vred, bitter, indebrændt, skuffet eller føler dig som en martyr. Eller noget helt andet som du ikke bryder dig om eller som tager din energi. Det kan være meget stressende ikke at kunne sige til og fra, at være i en situation der ikke er ønsket, hvor du føler dig magtesløs eller ikke bliver hørt og anerkendt. Eller der slet og ret bliver taget beslutninger hen over hovedet på dig, også nogle der har direkte indflydelse på din situation. Kære ven, er det det du ønsker, eller vil du det gerne anderledes? Så er der kun én vej, og det er ind i dig selv og lære at være modig nok til at sige til og fra og turde risikere, at du bliver upopulær for det du siger. Men sådan går det ofte slet ikke. Tit fremkalder det respekt at give udtryk for en ærlig og personlig holdning, og når den udtrykkes på en ærlig og objektiv måde, er det ofte ikke konfliktskabende. Prøv det af. Vi her fra den anden side vender tilbage med mere senere. Tak for jeres interesse, og held og lykke med jeres nye måde at være i verden på. Jeg takker for ordene og sender det jeg her har modtaget til korrekturlæsning, inden du får det…
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
ForfatterClairvoyant Birgitte Kristensen Arkiver
September 2018
Kategorier |